Du er ikke fortabt, hvis din Facebook-profil bliver angrebet af hackere.
Hvis din Facebook-profil pludselig bliver oversvømmet med tvivlsomt indhold, eller hvis du utilsigtet har sendt spam til alle dine fjæs-venner, er din computer med al sandsynlighed blevet hacket.
Men slå koldt vand i blodet! Du kan nemlig genvinde kontrollen over din Facebook-konto ved at følge disse ni fiffige råd fra huffingtonpost.com.
Skift password.
Er du offer for et hackerangreb, er der risiko for, at IT-kriminelle har stjålet dit password, og bruger det til at få adgang til din profil.
Du skal derfor ændre dit password så hurtigt som muligt.
Log ind på din profil og tryk på den lille trekant øverst i højre hjørne. I dropdown-menuen trykker du på kontoindstillinger.
Tryk på redigér i højre side af feltet Adgangskode – du kan nu ændre dit kodeord.
HUSK, at du ikke skal bruge det samme password på flere profiler, og jo mere komplekst passwordet er, desto mere sikker er du mod hackerangreb.
Gør din konto sikker
Har du mistanke om, at nogen har fået adgang til din Facebook-konto og poster uautoriseret indhold i dit navn, kan Facebooks Roadblock verificere din identitet og sikre din konto imod IT-skurkene .
Bekræft din konto via sms
En effektiv måde hvorpå de kan beskytte din profil mod hackere er ved at bruge Facebooks Two-step login progress.
Hvis nogen forsøger at logge ind på din profil fra en mobil eller computer, der aldrig er blevet logget ind fra før, vil du modtage en sms, hvor du skal godkende, at den ukendte computer eller mobil får adgang til din Facebook-profil.
Ryd op i dine applikationer
Når du godkender en applikation på Facebook, giver du samtidig applikationen adgang til din profil.
Du stoler normalt på, at applikationens udviklere ikke vil udnytte denne adgang, men spammere kan bruge denne åbne dør til at overtage din profil.
Hvis du har mistanke om, at du er blevet hacket via en applikation, bør du straks rydde op i din liste af applikationer og fjerne dem, du finder mistænkelige.
For at finde listen over applikationer skal du trykke på den lille trekant øverst i højre hjørne af din profil.
I dropdown-menuen trykker du på privatindstillinger. Under privatindstillinger trykker du på Applikationer og websites.
Tryk på Rediger indstillinger ud for Applikationer, du bruger – fjern derefter mistænkelige og ukendte applikationer.
Fjern spam med det samme
Hvis der bliver postet spam på din wall eller sendt spam til din inbox, skal du slette det med det samme.
På den måde mindsker du risikoen for, at du eller dine venner trykker på linket og bliver inficeret med virus.
Rediger dine interesser
Det er en god ide at gennemgå de side, du ’Synes godt om’. Måske er nogle af disser sider i virkeligheden spam-sites. Fjern derfor de sider, du finder tvivlsomme.
Alamér Facebook
Hvis din profil er blevet hacket, eller hvis du har mistanke om, at der har været et sikkerhedsbrist på din konto, kan du kontakte Facebook og fortælle dem og problemet via denne mail: privacy@facebook.com.
Hvis du vil anmelde et ondsindet link eller et ondsindet website, skal du trykke HER.
Scan din computer for virus
Det er vigtigt, at du med jævne mellemrum scanner din computers harddrive for virus og malware, som kan skade din computer og angribe din Facebook-konto.
Facebook anbefaler, at du bruger antivirusprogrammet McAfee.
Log ud!
Hvis du har indtastet en skadelig kode i din browser og tror, at nogen har taget kontrol over din profil og er i færd med at spamme dine venner, skal du logge ud af Facebook for at stoppe angrebet.
Et af Facebooks nye sikkerhedselementer kan også oplyse dig om mistænkelig aktivitet på din konto, såsom overdrevet mange “Likes” eller væg-opslag.
Læs også:











17/11/2011 af Stig Haaning Thogersen - Guides